Ugens Ord 2020

Rodfæstet
Uge 32, 2020
af Rick Joyner

Amerikansk historie er bemærkelsesværdig på grund af de bemærkelsesværdige mennesker, der formede den. I modsætning til de fleste andre nationale historier, var næsten alle dem, der hjalp med at opbygge og forme den amerikanske nation, ”almindelige mennesker” eller fra almindelige mennesker, men de levede usædvanlige liv. En af de første af disse var William Bradford, som måske har været den person, der var mest ansvarlig for at sætte den kurs, Amerika ville tage.

William Bradford blev leder af den anden engelske koloni i Nordamerika ved Plymouth Rock. Han kaldes måske den første til at være en grundlægger af den amerikanske republik. Fædre skaber deres DNA til fremtidige generationer, og den amerikanske republiks DNA har rigelig bevis for denne mands ekstraordinære indflydelse.

Bradford blev født i 1590 i England. Før han var teenager deltog han i en religiøs tjeneste for separatistbevægelsen. Dette var en radikal gren af den puritanske bevægelse, der foreslog fuldstændig adskillelse fra Englands kirke. Dette førte til en forfølgelse, der fik mange i bevægelsen til at flygte til Holland, hvor de fandt mere tolerance for deres tro. Efter at have tilbragt mere end et årti med denne gruppe blev Bradford en førende figur i bevægelsen.

Da forfølgelsen begyndte at nærme sig puritanerne i Holland, sejlede Bradford på Mayflower til den nye verden med dem, der blev valgt til at hjælpe med at oprette nummer to engelske koloni. Det skulle være placeret tæt på kolonien i Jamestown i Virginia, men Mayflower blev blæst af kursen af storme og landede i nærheden af det, der i dag er Cape Cod, Massachusetts. Da de vidste, at de var landet uden for det domæne, der var blevet tildelt The Virginia Company, der havde givet dem deres frihedsbrev, og derfor var uden for dens lovlige jurisdiktion, vidste de, at de måtte have et eller andet grundlag for regeringsførelse og love, eller de ville falde ned i kaos. For at afhjælpe dette besluttede de at komme sammen for at blive enige om et grundlag for styring af kolonien. Dette førte til skrivning af et af de vigtigste dokumenter i historien.

De hundrede og to kolonister på Mayflower blev alle betragtet som ”almindelige” med undtagelse af en adelsmand. Disse omfattede købmænd, håndværkere, gældsbundet arbejder og næsten tredive unge voksne og forældreløse. De fleste var kristne, 41 var puritaner, men resten var ikke stærkt tilknyttet hverken puritanerne eller Englands kirke. Sammen udarbejdede de det, der blev kendt som Mayflower overenskomst, pagt, det første skrevne vedtægter for selvstyre i den nye verden og forløberen for vores forfatning.

Dette enkle dokument blev født ud fra en enhed fundet af disse forskellige mennesker i deres nye land, der ville bringe nye udfordringer. Vores grundlæggende dokumenter, Uafhængighedserklæringen, forfatningen og borgerrettighedslov - grundlaget for vores regering - bærer det samme kendetegn for enkelhed, klarhed og effektivitet som Mayflower overenskomsten. Det vides ikke, hvem der faktisk har skrevet dette fantastiske dokument, men historikere er overbeviste om, at det i det mindste var stærkt påvirket af William Bradford. Det ligner meget hans grundlæggende natur - enkel, klar, direkte, retfærdig og hensyntagen til alles velbefindende.

Bradford blev valgt til koloniets guvernør efter det første år og blev derefter genvalgt hvert år derefter for tredive af dets næste 31 år. Af denne grund var han også den hovedansavrlige for at vedtage denne aftale i kolonien.

Andre egenskaber, der blev brugt til at beskrive Bradford, var, at han var venlig, tilgængelig, generøs og tolerant over for dem, der var uenige med ham. Han var også en mand med vision, initiativ og beslutsomhed. Alle disse sprang fra hans dybe hengivenhed over for Gud og til de skrifter, som han kontinuerligt studerede, og at hans liv drejede sig omkring.

I al Bradfords fromhed var han altid tolerant over for dem, der ikke delte hans tro og var dybt engageret i religiøs frihed, herunder friheden til ikke at være religiøs. Dette var bemærkelsesværdigt efter al den religiøse intolerance, han havde lidt i det meste af sit liv. I stedet for at blive bitter eller reaktionær, blev han hengiven til at være af ”en anden ånd”, der demonstrerede Guds kærlighed og barmhjertighed.

Amerika var bestemt til at være et sted, hvor forskellene blev respekteret, kunne deles åbent, og de, der holdt dem, behandlede med respekt og livskraft, så længe de ikke var oprørske eller truede fred og orden. Sammen med denne tolerante ånd mod forskellige overbevisninger ville der fra tid til anden opstå inden for puritanerne dem, der var dominerende og kontrollerende i deres ledelse. Som Jesus lærte, vil der blive såret rajgræs blandt hveden, og de skal have lov til at vokse op sammen. Han lovede imidlertid, at ved slutningen af tidsalderen vil rajgræsset blive samlet i bundter og derefter ødelagt, hvilket ser ud til at ske nu.

Som Mayflower overenskomsten, pagten var en frø, der ville vokse ind i Forfatningen og den enkeltes rettigheder, ville disse dokumenter ligeledes være utrolig enkel og kortfattet, men i stand til at beskytte vores frihed og holde den unge nation på kursen i århundreder. For enkelhed og kortfattethed kunne opnå så meget, forbliver disse nogle af de mest bemærkelsesværdige dokumenter, der nogensinde er komponeret.

Som Skriften advarer: "Men jeg er bange for, at som slangen bedragede Eva, vil dit sind blive ført på villspor fra enkelhed og renhed i hengivenhed til Kristus" (2 Kor. 11:3). Det ser ud til, at de kriser og problemer, vi nu står overfor med vores regering, har været resultatet af at afvige fra enkelheden i vores stiftelsesdokumenter af dem, hvis tendens er at komplicere regeringen og at mikroadministrere folket i stedet for at have tillid til dem med frihed.

Overvej dette: Den amerikanske forfatning har kun 7.818 ord, inklusive alle ændringsforslagene. Dette er omkring halvtreds sider i en normal skriftstørrelse. Overvej nu, at reglerne for blot salg af kål anslås til at være omkring to hundrede sider, og den årligt offentliggjorte kode for føderale forordninger har nu overgået to hundrede tusind sider. At vende tilbage til et klart og præcist sprog i stedet for det loviske og bureaukratiske gibberisk, der er begyndt at kvæle vores liv, er åbenlyst et vigtigt skridt i at vende tilbage til den frihed, vi først blev udstyret med som nation.

UGENS ORD 33
OP